Gode råd til din første rejse til Danmark


Tur til DanmarkDanmark. Et af verdens mest lykkelige lande, et af de mest mangfoldige, og landet med et af de bedst udbyggede velfærdssystemer. Umiddelbart lyder Danmark som en beskrivelse af landet fyldt med mælk og honning, og der er heller ingen tvivl om, at Danmark er et dejligt land at rejse rundt i. Der er dog en række ting, som er gode at vide, inden du for alvor går på opdagelse i det danske land, og disse vil vi forsøge at uddybe herunder.

1. Regler er regler

Én af de allervigtigste ting, som adskiller danskere fra andre folkefærd er, at hvis der findes en regel i samfundet – skreven eller uskreven – så overholder man den! Dette gælder for alle, og danskere opdrages i høj grad til, at man følger alle de regler, der bliver stillet op for én. Derfor er et godt råd, at du ser dig for og følger de regler, der er meget simple. Man går f.eks. ikke overfor rødt – uanset om der er biler eller ej – og man står ALTID i en ordentlig kø for at blive betjent. Derudover er det vigtigt at vide, at danskere er meget penible på nøjagtig dette punkt: Du kan risikere at blive set ned på og kommenteret omkring, hvis ikke du følger reglerne.

2. I Danmark er du som udgangspunkt ikke noget

Dette lyder måske som et meget negativt syn på verden og folkene heri, men i Danmark regerer det, man kalder for ”Janteloven”, der er en uskreven lov, der diktere, at du ikke skal tro, at du er bedre end alle andre. Dette gør danskerne til et meget ydmygt folk, der sjældent gør et stort nummer ud af deres succeser, og det kan også påvirke dig som turist på flere forskellige måder. For det første kan du ikke forvente, at du, som kunde i en butik eller på en restaurant, er bedre, end de folk, der betjener dig. Dvs. at mange turister opfatter danskere som meget ubehøvlede, hvilket i øvrigt ikke er sandt, men blot er fordi, en dansker ikke ser dig som noget unikt og specielt. Dette er en god ting at holde sig for øje, når du besøger Danmark som turist for første gang.

3. Kreditkort frem for alt!

I Danmark er kontanter primært noget, som bruges af gamle mennesker og helt små børn. Så kort kan det faktisk siges. Du vil opleve steder i Danmark, hvor du ikke bare kan forvente at betale med kontanter, hvilket især gør sig gældende for mindre restauranter og butikker, der ofte er udsat for røverier. Derfor er det måske vigtigste råd, at du trygt og sikkert skal benytte dit kreditkort, når du rejser rundt i Danmark. I øvrigt er det vigtigt at holde sig for øje, at man i Danmark bruger den lokale valuta, kroner, og altså ikke Euro, som mange fejlagtigt tror!

Populære Byer