Sådan nyder du din ferie i København uden at blive flad


København er en rigtig dejlig by at besøge hele året rundt. Om sommeren er der mange mennesker, solskin og skøn atmosfære på strøget, som er en meget stor gågade i indre København. Den er over 1 km lang.

Når man skal på ferie til København er det en god idé hjemmefra, at tjekke ud hvilke spisesteder, barer og seværdigheder man har lyst til at besøge. Derudover er det også en god idé at ligge et budget, så man kan holde styr på økonomien og spare penge mens man er på ferie.
I denne artikel er der gode forslag til hvilke spisesteder, barer og seværdigheder man kan besøge, som ikke koster alt for meget, men som stadig er en oplevelse at besøge.

Spisesteder

Manfreds takeaway- og spisested

Som navnet på dette spisested indikerer kan du både spise på restauranten og tage maden med. Her får du fantastiske måltider til under 100 kr. Lækre og friske råvarer bliver tryllet om til rustik hverdagsmad, som smager udsøgt – og det er altså folk der bl.a. før har arbejdet på Noma, som står bag maden her.

Orangeriet

Orangeriet ligget placeret midt i Kongens Have. Her fås der mad, som er sammensat efter de skiftende årstider. Du får 3 retter for 245 kr – og man får altså meget for pengene her. Så skal du forkæle dig og dine rejsepartnere lidt ekstra en aften på jeres tur til København er dette stedet at tage hen.

Tapashuset

Hos Tapashuset får du traditionelle bastiske tapasretter til omkring 60-80 kr. af stykket, mens en anretning på 5 retter koster 349 kr. Den passer perfekt hvis man er to der skal dele. Den er meget anbefalelsesværdig og smager virkelig dejligt!

 

Barer

The Moose

The Moose er en bar, der ligger i indre by. Her kan du få to store fadøl for kun 30 kr! Tirsdag, torsdag og lørdag kan man købe en stor fadøl for kun 16 kr. i den smalle bar. The Moose er et populært sted for studerende, hvor der ofte er godt gang i den helt frem til kl. 7 om morgenen.

Floss

Floss er en kendt punk-bar som ligger i Pisserenden. Den er meget billig mellem tirsdag og torsdag, hvor du kan få to almindelige øl til kun 22 kr og to guldøl til 30 kr.
Er du ikke så vild med øl kan de også tilbyde 10 tequila- eller vodka shots for 100 kr.

Mågekroen

Her kan du finde god stemning og billig alkohol. Her får du enten en almindelig øl, en snaps eller en bitter for 13 kr. Du kan også få en halv liter Tuborg for kun 18 kr! En meget billig bar med skønne mennesker!
Seværdigheder

Bakken

Bakken er en forlystelsespark som rigtig mange danskere elsker at besøge. Det er verdens ældste forlystelsespark, som byder på 33 forlystelser beliggende midt i Bøgeskoven i Klampenborg. Du kan både opleve koncerter, udendørsbiograf, underholdning for børn og meget mere! Det er fuldstændig gratis at komme ind, men det koster dog lidt penge, hvis man skal have turbånd.

Havnebussen

Med den populære havnebus kan du opleve en stor del af indre København. Du kan for samme pris som en busbillet rejse med havnebussen. Det er en anderledes og lidt sjov oplevelse, hvis man ikke har prøvet det før. Du kan bl.a. blive sat af ved Den Lille Havfrue eller ved Operaen eller Nyhavn.

Copenhagen Street Food

Smag en hel masse forskellig mad fra alle mulige forskellige kulturer. Det er en vaskeægte sanseoplevelse, som dine smagsløg vil sætte stor pris på! Der vil være events, musik og aktiviteter mellem måltiderne. Det er en oplevelse man ikke vil gå glip af!

Populære Byer